Analyse
Der er store samfundsmæssige gevinster ved at løse Danmarks trivselskrise. Arbejdsudbuddet øges og landets økonomi vokser med næsten 40 milliarder kroner ved blot at løfte dem med lavest trivsel, viser ny analyse.
Bedre trivsel er en overset, men meget effektiv måde til løsning af mangel på arbejdskraft. Ved at løfte arbejdslysten for de lønmodtagere med den dårligste trivsel op på gennemsnittet, kan vi skaffe 14.666 ekstra lønmodtagere på fuld tid, viser en ny analyse Trivsel – et stærkere Danmark fra Videncenter for God Arbejdslyst, som Kraka Advisory og Krifa står bag.
Mistrivsel er blevet en alvorlig samfundsudfordring. Den nye analyse slår fast, at 227.000 lønmodtagere mistrives på deres arbejdsplads. Hver tiende lønmodtager får ondt i maven ved tanken om at skulle på arbejde, og hver tredje lønmodtager har sendt et sygt barn i vuggestue eller børnehave.
Der eksisterer et enormt potentiale i at gøre noget ved det problem, som ikke alene giver store menneskelige kvaler, men også påvirker samfundsøkonomien negativt med mindre arbejdsudbud og lavere produktivitet. Den samfundsøkonomisk gevinst er 38,5 milliarder kroner ved at løfte dem med lavest arbejdslyst til det gennemsnitlige niveau og kommer helt op på 49,9 milliarder kroner ved at løfte dem til højeste niveau, viser analysen. De økonomiske gevinster kommer først og fremmest fra øget produktivitet, senere tilbagetrækning og lavere sundhedsudgifter.
- Danmark har en trivselskrise, som skal løses. Det er en samfundsopgave, som vi kun kan løse i fællesskab. Min drøm er, at politikere, ledere og beslutningstagere for alvor får øjnene op for, hvor vigtigt det er at investere i bedre trivsel. Ikke kun fordi, der er så store samfundsøkonomiske gevinster, men også fordi det på et menneskeligt plan er det eneste rigtige. Høj trivsel og god arbejdslyst burde være en selvfølge på et moderne arbejdsmarked, siger formand Jane Heitmann, Krifa.
Et af de stærkeste resultater i den nye analyse er, at øget trivsel giver større arbejdsudbud, færre udgifter til sygefravær og det øger produktiviteten. Alene indenfor velfærdstypiske job som folkeskolelærere, sygeplejersker, SOSU-medhjælpere og pædagoger vil et løft i trivsel for dem med dårligst trivsel til blot gennemsnitsniveauet resultere i cirka 2.500 ekstra fuldtidsmedarbejdere.
- Der findes mange bud på veje til øget arbejdsudbud fra politikere og interesseorganisationer. Men i stedet for at forsøge sig med skattepolitiske forslag, der har meget lidt politisk realisationspotentiale, burde politikerne arbejde med forslag, der kan løfte trivslen på arbejdsmarkedet. Det er en vej med høj grad af politisk enighed, og tiltagene er billige at gennemføre. Til gengæld er afkastet enormt både menneskeligt og økonomisk, siger Jane Heitmann.
Politisk peger Krifa på forslag som indførelse af obligatorisk stresspolitik i alle virksomheder, der skal indeholde indsatser, som forebygger stress og har fokus på trivsel.
Derudover mener Krifa, at der skal indføres krav om, at alle danske arbejdspladser med 10 eller flere ansatte årligt skal udarbejde en trivselsmåling som supplement til den treårige APV.
Krifa mener også, at alle lønmodtagere skal tilbydes et stressfri-forløb, der skal tilbydes af Arbejdstilsynet, og så skal der oprettes nationale stresscentre, der skal give alle ledere et grundlæggende kursus i forebyggelse og håndtering af stress.
Analysen Trivsel – et stærkere Danmark er en del af forskningsprojektet ”Værdien af God Arbejdslyst”, der følger 4.500 danske lønmodtagere over en årrække og kobler surveydata til tidssvarende data om virksomhedernes regnskaber og samtidige tal om blandt andet sygefravær fra Danmarks Statistiks administrative registre.
Publiceret 24. oktober 2023