Pressemeddelelse
Virksomhedsmonopoler skal ikke bekæmpes med fagforeningsmonopoler
Gør som vismændene foreslår og øg mobiliteten på arbejdsmarkedet i stedet for at give skattemæssige særfordele til bestemte fagforeninger.
Sådan lyder opfordringen fra Krifas formand Jane Heitmann, efter at Det Økonomiske Råd (DØRS) i en ny rapport peger på, at virksomheder kan have markedsmagt på lokale arbejdsmarkeder, hvis lønmodtagerne har for få alternativer.
”Markedsmonopoler skal ikke bekæmpes med fagforeningsmonopoler. Hvis virksomhederne lokalt har for stor magt, er løsningen at gøre det lettere for lønmodtagerne at skifte job, branche eller geografisk område. Det kan blandt andet være bedre transportmuligheder, befordringsfradrag, infrastrukturinvesteringer og bedre adgang til efter- og videreuddannelse, som vismændene selv anfører,” siger Jane Heitmann.
Alternativt nævner vismændene, at der isoleret set kan være et fagøkonomisk argument for skattefradrag målrettet overenskomstbærende fagforeninger, hvis formålet er at styrke dem som modvægt til virksomhedernes markedsmagt. Men det er et vildspor, understreger Jane Heitmann.
”Hele præmissen for tankegangen om at begrænse skattefradraget til medlemmer af overenskomstbærende fagforeninger i forsøget på at forbedre løn- og arbejdsvilkår er ganske enkelt fejlagtig", siger Jane Heitmann.
Vismændene antager, at årsagen til den faldende lønkvote skyldes den faldende organisationsgrad.
"Men de overser det faktum, at den danske fagbevægelse siden fælleserklæringen fra 1987 ikke har arbejdet for lønfest, men derimod jobfest,” siger Jane Heitmann.
Lønudviklingen har meget lidt med den faldende organisationsgrad at gøre, men derimod alt at gøre med fagbevægelsens strategi: ”Hellere jobfest end lønfest”, vurderer hun.
”Alligevel åbner vismændene for mere statsstøtte til fagbevægelsen, mindre konkurrence mellem fagforeninger og en tilsidesættelse af en basal menneskerettighed om frit fagforeningsvalg. Til det er der kun at sige: Nej, nej og atter nej. Vi skal selvfølgelig ikke tilbage til den rendyrkede socialisme med fagforeningsmonopoler og eksklusivaftaler,” siger Jane Heitmann.
Den beskæftigelsesfremmende strategi, som fagbevægelsen og arbejdsgivere har været enige om i snart 40 år, tjener virksomhedsejerne bedre end lønmodtagerne, fordi den fastlægger den danske lønudvikling ud fra konkurrencehensyn til virksomhederne og ikke lønoptimering for medarbejderne.
”Fagbevægelsens løntilbageholdenhed har ført til ubalance på det danske arbejdsmarked. Arbejdskraften er blevet for billig, og det danske arbejdsmarked er konstant i underskud af arbejdskraft, som vi må importere i hundredtusindvis fra udlandet," siger hun.
80’ernes ubalance med stor ledighed er vendt til en anden ubalance med stor mangel på arbejdskraft.
"Måske er det tid til at justere lønmodtagernes strategi og lade lønnen udvikle sig, så der kommer balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft,” siger Jane Heitmann.