16 personalities - de 16 personligheder
Mange personlighedstests på markedet viser dit resultat som en af 16 personligheder. Bliv klogere på de 16 personlighedstyper og tag en test her.

Mange personlighedstests på markedet viser dit resultat som en af 16 personligheder. Bliv klogere på de 16 personlighedstyper og tag en test her.

En række personlighedstests på markedet er lavet på den måde, at dit resultat vises som en af 16 personligheder.
De bygger alle på psykiateren Carl Jung teori om, at alle mennesker kan grupperes inden for 16 forskellige personlighedstyper.
Krifas personlighedstest bygger også på de 16 personligheder.
Nogle af de kendte tests på markedet, som også bygger på de 16 personlighedstyper er:
Jung Type Index (JTI)
Myer Briggs (MBTI)
Jung personlighedstest
Du kan læse mere om dem nedenfor.
Denne personlighedstest er enkel og let at bruge, derfor vil du også ofte finde den på arbejdspladser. Den hjælper til at forstå kollegaers forskelligheder og præferencer. Når du har taget testen, vil din personlighedstype vises som en af 16 forskelligebogstavkombinationer, der tager udgangspunkt i præferencerne nedenfor. Fx er din persontype ENTP eller ISFJ.
Myer Briggs personlighedstest, også kaldet MBTI, er stort set den samme test som Jung Type Index (JTI) ovenfor. De bygger begge på psykiateren Karl Jungs psykologiske teorier. JTI er blot en skandinavisk version af testen, hvor MBTI er en amerikansk version. Resultatet i MBTI vises også som en bogstavkombination ud fra de samme præferencer som ovenfor.
Både JTI og MBTI er populære test, fordi de kan bruges i mange sammenhænge - både i forbindelse med karrierevalg, uddannelse, ansættelse, teamudvikling, personlig udvikling, og parterapi.
Måske vil du støde på personlighedstests, som bare bliver kaldt ‘Jung personlighedstest’eller ‘Jung type test’. Det er også personlighedstests som bygger på Carl Jung teori om 16 personlighedstyper – ligesom JTI og MBTI. Men som tidligere nævnt, er der mange forskellige tests på markedet, som bygger på den samme teori – de har blot forskellige navne.
De personlighedstests, der bygger på de 16 forskellige personlighedstyper, vil give dig et svar, som er en kombination af fire bogstaver. Fx kan din persontype være ESTJ, ISFP, INTJ osv.
Ekstrovert (E) – Introvert (I)
Sansning (S) - Intuition (N)
Tænkning (T) – Følen (F)
Vurdering (J) –Opfattelse (P)
Den første dimension viser, hvorfra du henter din primære energi. Hvis du primært henter din energi i den ydre verden, sammen med andre mennesker, ved at handle og tale, kaldes den E (Ekstrovert). Hvis du primært lader op i selskab med dig selv, i den indre verden, ved at tænke og reflektere, kaldes den I (Introvert).
Den anden dimension handler om din måde at få informationer på. Søger du ofte faktuel information, altså fakta og detaljer, kaldes det S (sansning). Forsøger du derimod at kæde informationerne sammen og se mønstre og større sammenhænge, kaldes det N (iNtution).
Den tredje dimension handler om, hvordan du træffer beslutninger. Du har indsamlet en mængde informationer, og skal tage en beslutning om, hvad der skal gøres: Støtter du dig primært til din logik og objektive overvejelser, så kaldes det T (Tænkning). Hvis du lægger mere vægt på holdninger og værdier, så kaldes det F (Følen).
Den sidste dimension viser, hvilken livsstil du foretrækker. Hvis du bedst kan lide at organisere dit liv og planlægge tingene, kaldes det J (Judgement) - på dansk vurderende. Hvis du derimod bedst kan lide at være fleksibel, have alle muligheder åbne indtil sidste øjeblik og oplever planer som spændetrøje, kaldes det P (Perception) - på dansk Opfattende.
Når du læser beskrivelsen af din personlighedstype, så husk på, at dit resultat siger noget om dig, men ikke alt. Du vil sikkert opleve, at meget af det der står, passer på dig – men ikke det hele.
Persontypetests er tænkt som et værktøj, der siger noget om en persons præferencer og ikke talenter, evner mm. Du kan f.eks. godt have en præference inden for noget, du ikke er god til eller omvendt.
Så brug dit resultat som en vejledning og til at forstå dig selv bedre – ikke som et facit på, at “sådan er jeg”.
Fokus på at strukturere opgaverne, så målet bliver nået.
Fokus på aktion og får problemerne løst efterhånden, som de opstår.
Fokus på at organisere tingene, så de personlige behov bliver opfyldt.
Fokus på at skabe en optimistisk stemning for andre mennesker.
Fokus på at træffe beslutninger.
Fokus på innovation og at overvinde forhindringer.
Fokus på at opmuntre andre til at blive enige.
Fokus på at undersøge alle muligheder.
Fokus på fakta, detaljer og resultater.
Fokus på at finde den logiske måde at få tingene gjort på.
Fokus på at prioritere opgaverne afhængig af de personlige behov.
Fokus på at drage omsorg for andre mennesker.
Fokus på at udvikle metoder og ændre det eksisterende.
Fokus på logisk intellektuel indsigt i problematikker.
Fokus på at skabe indsigt og stærke værdier.
Fokus på at skabe enighed og fælles værdier.
Ifølge psykiateren Carl Jungs er der 16 forskellige personlighedstyper. Han mener, at alle mennesker kan grupperes inden for 16 forskellige personligheder ud fra deres præferencer og adfærd. Mange personlighedstest på markedet bygger også på den teori.
16 personality er en engelsk betegnelse for 16 personligheder, som mange personlighedstests på markedet er baseret på. Her får du et resultat, som viser, hvilken af de 16 personlighedstyper, du minder mest om. Testene bygger på psykiateren Carl Jungs teori om, at alle mennesker kan grupperes inden for 16 forskellige personlighedstyper.
Tag en 16 personligheder-test her
MBTI er en forkortelse for personlighedstesten Meyer Briggs Type Indicater, som mange blot omtaler som MBTI. Det er en populær personlighedstest, som viser din persontype som en bogstavkombination af fire bogstaver – f.eks. INTP, ENTJ osv. Den bruges på mange arbejdspladser ifm. Udvikling af medarbejdere og teams.
Læs mere om MBTI