Hvordan melder man sig syg?
Se, hvornår du skal melde dig syg, og hvilke rettigheder du har.
Se, hvornår du skal melde dig syg, og hvilke rettigheder du har.
Du skal hurtigst muligt give din arbejdsplads besked om, at du er syg
Du behøver ikke fortælle din arbejdsplads, hvad du fejler
Jurist i Krifa, Thomas Fischer-Nielsen uddyber i videoen, hvad det også er vigtigt, at du er opmærksom på i forbindelse med sygemeldingen:
Husk, at du skal sygemelde dig både til din arbejdsplads og på jobnet.dk
Selv om du er syg, har du stadig en række forpligtelser overfor din arbejdsplads – ligesom du selvfølgelig også stadigvæk har en række rettigheder.
Du behøver ikke tage telefonen.
Det er dog altid en god idé løbende at holde din arbejdsplads orienteret om, hvor længe du regner med at være syg
Hvis du er syg i en længere periode, skal din leder indkalde dig til en samtale inden for de første fire uger af din sygemelding.
Men faktisk må din leder altid indkalde dig til en samtale, hvis han eller hun vurderer, der er et behov for det.
Du har mødepligt til samtalen, og bliver du væk uden rimelig grund, kan din arbejdsplads kan enten tilbageholde din løn eller bortvise dig. Et eksempel på en rimelig grund kan fx være, hvis sygdommen forhindrer dig i at møde op.
I nogle ansættelseskontrakter står der, at du skal aflevere en tro og love-erklæring - fx på den tredje sygedag.
Det er vigtigt, at du overholder fristen, fordi det kan have konsekvenser for din ansættelse eller løn, hvis fristen ikke overholdes.
Hvis du ikke har en erklæring, skal du sende en e-mail til din leder, hvor du fortæller, at du er syg og , at du ikke har en erklæring derhjemme.
Hvordan du bliver aflønnet, mens du er syg, afhænger af, om du er funktionær eller ej.
Er du i tvivl, om du er funktionær? Se, om du er funktionær
Ønsker din arbejdsplads dokumentation for, at du ikke er i stand til at arbejde på grund af sygdom, kan arbejdspladsen bede om en lægeerklæring.
Når det er din arbejdspladsen, der ønsker lægeerklæringen, er det arbejdspladsen, der skal betale for den.
Vi anbefaler, at du beder om en skriftlig anmodning – i tilfælde af at der senere bliver uenighed om, hvem der egentligt skal betale for den.
Du skal overholde fristen for aflevering af lægeerklæringen.
Afleverer du erklæringen for sent, kan din arbejdsplads tilbageholde løn/sygedagpenge fra fristens udløb, og indtil erklæringen er modtaget. En manglende erklæring kan også i værste tilfælde betyde, at du bliver bortvist.
Hvis du ikke kan nå det (fx pga. lægens ferie), er det derfor meget vigtigt, at du giver din leder besked, og at du oplyser, hvorfor det ikke er muligt. Det kan fx være i form af en mail, sms eller lignende. Orienteringen må meget gerne suppleres med en telefonisk kontakt til din leder.
Husk at gemme dokumentationen for, at du har givet din leder besked.
Der findes som udgangspunkt tre typer lægeerklæringer, som arbejdspladsen kan bede om:
Friattest – en kort erklæring fra din læge om, at du er syg og den forventede længde på sygemeldingen
Mulighedserklæring – en erklæring, der i samarbejde med din leder og din læge beskriver, hvordan du vil kunne starte på dit arbejde igen
Varighedsattest til funktionæransatte– en erklæring fra din læge, om den forventede længde på sygemeldingen
Har din leder ikke skrevet, hvilken en af lægeerklæringerne han vil have? Så må du gå ud fra, at der er tale om en friattest.
Der gælder særlige regler under sygdom, hvis du er elev eller lærling og omfattet af Erhvervsuddannelsesloven.
Du har ret til din normale løn under sygdom – altså den løn, du ville have fået, hvis du var på arbejde.
Er du syg i mere end 30 dage?
Så skal du være opmærksom på din e-Boks!
Din arbejdsplads skal nemlig anmelde din sygdom til din kommune, når du har været syg i mere end 30 dage. Når arbejdspladsen har lavet sin anmeldelse, modtager du et brev fra kommunen i din e-Boks.
Det er vigtigt, at du svarer på kommunens brev inden for 8 dage fra, du har modtaget brevet. Gør du ikke det, risikerer du at blive trukket i løn.
I nogle situationer skal du have løn under din sygemelding – i andre situationer skal du have sygedagpenge under din sygemelding. Det afhænger af, hvad der står i din ansættelseskontrakt eller din overenskomst, og om du har været ansat i under eller over 8 uger.
Hvis du har ret til løn under sygdom
Så skal du være opmærksom på din e-Boks!
Din arbejdsplads skal nemlig anmelde din sygdom til din kommune, når du har været syg i mere end 30 dage. Når arbejdspladsen har lavet sin anmeldelse, modtager du et brev fra kommunen i din e-Boks.
Det er vigtigt, at du svarer på kommunens brev inden for 8 dage, fra du har modtaget brevet. Gør du ikke det, risikerer du at blive trukket i løn.
Hvis du ikke har ret til løn under sygdom
Hvis du har været ansat i 8 uger eller mere |
|
Hvis du har været ansat i mindre end 8 uger |
|
Skyldes din sygdom en arbejdsskade, kan der være særlige regler om betaling under sygdommen, ligesom der kan være regler om, at du ikke kan afskediges i en bestemt periode. Det vil fremgå af din ansættelseskontrakt/overenskomst.
Er der tale om en ulykke/sygdom, hvor der er en ansvarlig skadevolder (fx en trafikulykke hvor den anden part har skylden), kan du være omfattet af regler om godtgørelse for svie og smerte og regler om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Hvis du bliver syg før eller under din ferie, kan det være muligt at udskyde ferien eller få ferien udbetalt.
Læs mere om ferie og sygdom
Som udgangspunkt må din leder godt sige dig op under sygdom på samme vilkår, som de må opsige dig, når du ikke er syg.
Der er undtagelser, når det drejer sig om sygdom på grund af graviditet, eller sygdom som defineres som et handicap (en varig funktionsnedsættelse), ligesom der er enkelte overenskomster, hvor man ikke kan opsiges under kortvarig sygdom.
Sygdom på grund af graviditet behandles efter andre regler end almindeligt sygdomsfravær.
Læs mere om sygdom i forbindelse med graviditet, graviditetsundersøgelser og graviditetsfremmende foranstaltninger